Det var den jul...

Julen blev holdt lidt anderledes i aar, og der var ikke saa meget tid til forberedelserne p.g.a. hospitalsindlaeggelsen, men det blev en god dag alligevel.

Alle 3 "maender" i familien startede dagen med en gang tiltraengt juleklipning (altsaa hos en frisoer), og om eftermiddagen var alle pakkerne blevet gemt i lejligheden, hvor vi bor. Mads og Emil skulle paa tur finde en pakke, og naar alle var fundet blev de lagt paa stuebordet under et lagen, og saa blev der trukket en pakke ad gangen.

Det var ganske hyggeligt, og blev kombineret med lidt varm kakao og snoller (stort hit, da vi havde fundet et sted, hvor de solgt Hariboslik!).

Om aftenen var vi til gallamiddag, i soesterhotellets have. Kaempe buffet og juleunderholdning paa scenen, og det var ikke saa smagloest som man kunne have frygtet - faktisk rigtigt godt, naar man overvejer at vi ikke kunne faa den hjemmelige hygge og ris a la mande...

Alt i alt en god anderledes juleaften.

Patong er lidt af en turistfaelde, og nok ikke lige et sted der passer saa godt ind i, hvad vi er efter paa denne tur. Det passer godt til en 1, 2, 3 ugers ferie, da her er alt, men ogsaa mange mennesker. Men vi skal ikke vaere meget udenfor, da ungerne skal holde sig i ro, saa derfor er stedet vi bor perfekt, da det faktisk er en 3 vaerelses lejlighed - saa masser af plads til indendoers aktiviteter.

Vi haaber dog paa afgang til Koh Lanta i morgen, den 26. dec, men det afhaenger jo af doktorens dom....fortsaettelse foelger.

Billederne: Mads traekker en pakke fra "det hemmelige gavebord" (vores juletrae...), gaver studeres og snoller indtages, receptionsloever juleaften, og sidst venter vi paa det magiske ord "vaers'go".

Jul i gammelby

Jeg er nu blevet udskrevet fra hospitalet, og skal "bare" have medicin 3 gange om dagen, men den 26. december skal jeg checkes igen paa hospitalet - og det skal Mads ogsaa. Saa derfor bliver vi her paa Phuket, saa Mads og jeg ikke skal rejse frem og tilbage til Koh Lanta, da det tager ca. 5 timer hver vej, og man kan ikke naa "ud og hjem" paa samme dag.

Forsikringen betaler heldigvis for at vi kan bo paa et hotel i Phuket - det bliver i udkanten af Patong Beach, hvor vi har faaet et family room (vi venter paa at komme afsted, saa vi ved ikke hvor godt det er endnu).

Saa der skal vi holde jul, og det bliver nok meget sjovt trods alt - jeg er bare glad for jeg ikke skal rejse saa meget frem og tilbage (og det er min mor og far ogsaa).

Som I kan se af billedet har jeg faaet det bedre, og Mads har det ogsaa godt, selvom hans fremskridt er lidt langsommere, da han ikke har faaet medicin intravenoest.

Den 26. december haaber vi saa at vi kan faa lov til at tage til Koh Lanta.

Tak for hilsnerne mens jeg var indlagt

Emil H.

Hele familien paa hospital...

Ja, der var noget om sygdomshistorien. Efter vi kom til Krabi fortsatte hosteriet, og til sidst maatte vi endnu en tur til laegen (det foregaar paa hospitalet hernede) med Emil, da han fik udslaet paa armene og ansigtet - vi troede det var en allergisk reaktion paa medicinen. Det viste sig at han har lungebetaendelse, og han blev indlagt paa hospitalet i Krabi.

Et lille hospital, hvor han blev indlagt paa en 3 x 8 sengs stue (paa billedet anes Mads i baggrunden ved Emils seng). Han var som abe i et bur. Alle skulle, ikke se, men glo (som thaier jo goer helt uden haemninger). Vi fik ham dog flyttet til et "private room", hvor Gry kunne sove med ham den foerste nat (paa en 40 cm bred briks).

For at sige det lige ud, var det et moeghospital - et government hospital - og det er sgu ikke godt. Ingen apparater, og ingen laeger eller sygeplejersker der taler engelsk, ud over navneord. Heldigvis blev vi overfoert til Bangkok Hospital Phuket (230 km vaek), selv om det stadig er uafklaret hvem der har godkendt det. Men det er super!

Det er et privathospital og standarden mange gange hoejere end det vi er vant til fra danske hospitaler - super service, laeger og sygeplejsker. Og efter lidt torvtraekkeri med Gouda Rejseforsikring er vi endt i en "presidential suite", hvor vi alle kan vaere/sove (et 2 vaerelsesrum med koekken, 2 badevaerelser, 2 fladskaermstv, stuemoebler og spiseplads - og der er ogsaa blevet plads til en hospitalsseng til Emil...). Kunne ioevrigt kun lade sig goere med forsikringen fordi hospitalet har tilbud (!) paa presidential suites i oejeblikket (spar 65% - "godt" vi blev syge i denne uge... ;o))

Efter et par dage her er Emil blevet meget bedre og der er haab om udskrivning den 22. december (imorgen), men da Mads ogsaa har faaet konstateret lungebetaendelse mens vi har vaeret her i Phuket (han er ikke indlagt), skal han til check den 23. december, saa vi kommer ikke til vores "jule- og nytaarhotel" foer tidligst den 23. december.

Billederne: "faellestuen" paa krabihospitalet (mads og Gry anes ved den bagerste seng), Emil med ambulance til Phuket City (det var Michael Schumachers glemte thai-tvilling, der koerte), Emil i "rigtig" behandling paa Bangkok Phuket Hospital, Presidential Suite paa samme hospital - en upgrade fra Krabi...

Vi ligger vandret i Bangkok...

...desvaerre! Gry, Mads og Emil er alle syge og daekker alle toner inden for genren hostning. Det begyndte allerede i Chiang Mai, hvor vi var til laege af et par omgange. Medicin blev delt rundhaandet ud, men ikke til megen hjaelp. Saa efter et par dage paa vaerelset i Bangkok, gik turen idag udenfor - til hospitalet...

Endnu en runde undersoegelser for alle 3 - Emil endda med blodproeve, men det er "bare" virus med udvidede bronkier (samt mistet stemme til Gry og feber til ungerne)...mere medicin til at dulme symptomerne, og saa ellers bare ventetid. Tror laegerne er paa direkte provision fra medicinalfirmaerne herude - de er ikke fedtet med medicinen...

Billedet viser, stort set, hvad vi har set her i Bangkok - selvom vi da har vaeret ude at kigge paa kvarteret omkring famoese/beroemte Kaoh San Road hvor vi bor. Heldigvis bor vi godt og har god plads, selv om det synes som en ringe troest.

En enkelt tur i biffen for at se "Happy Feet" er det dog ogsaa blevet til - stor succes, men paladser og templer maa vente til naeste gang vi kommer til Bangkok, senest naar vi skal flyve hjem igen. Vi er dog ikke saa skraemt af det vi har set af byen - alle har vaeret meget "det er bare en forfaerdentlig by, osv", men den synes nu ok for en overophedet storby at vaere, men det ville vaere synd at kalde det en flot by...

Vi satser haardt paa at vaeret sygdomsfri til julen, og i morgen tidlig (onsdag) gaar turen syd paa til Krabi - vi glaeder os til lidt strand efter 2 ugers byferie i Chiang Mai og Bangkok.

Chiang Mai, stammer og naesten Myanmar (Burma)

Der er masser af organiserede ture fra Chiang Mai og isaer nord paa mod stammefolkene, Laos, Myanmar, elefantcamps, osv.

Tirsdag gik heldagsturen nord paa - der var flere stop paa turen, men vores primaere interesse var de forskellige bjergstammer og de kaempemaessige Chiang Dao Caves.

Sidstnaevnte er gigantiske sandstensgrotter, der straekker sig over 10 - 12 km med et virvar af "sidegrotter". Den stoerste er fornylig blevet elektrisk oplyst paa grund af dronningen besoeg, saa vi skulle ikke selv have lys med derned.

Det laengste af grotterne er som sagt naesten 12 km og man kan faktisk krydse igennem til Myanmar ad den vej (bort set fra at der ingen ilt er naar man kommer laengere ind) - midtvejs under bjerget ligger graensen, der dog ikke bevogtes af naturlige aarsager.

Det er desvaerre meget svaert at gengive grotterne og drypstensformationerne paa billeder.

Herefter gik turen videre nordvest paa til bjergstammerne, og selv om det vist ikke var foerste gang de fik turistbesoeg gav det et meget godt billede af deres liv og deres indbyrdes forskelligheder. Her skal der ikke lyde noget "stamme-kursus 1.0.1", blot at vi besoegte Hmongerne, hvor Emil var ved at blive optaget (billedet) - kvinden var ved at sy en traditionel jakke til sin soen, og hun synes Emil skulle proeve.

Karen Long Neck stammen skulle vaere til at kende fra de oevrige paa billederne ud fra navnet - bronzeringene om halsen vejer 5 kg....hos de voksne. Pigerne starter naar de er 3 aar, og der er ioevrigt ogsaa ringe om benene lige under knaeene som modvaegt...

Akha stammen er paa billederne repraesenteret ved denne lille pige med traditionel hovedbeklaedning.

Og saa er der tandpleje "hill tribe style" - denne dejlige dame er 59 aar gammel, men har alle sine taender, dog med en svag misfarvning fra 50 aars (!) tykning af den ioevrigt lettere euforiserende "betelnut", der tykkes efter hvert maaltid.

Fra et udsigtspunkt taetved kunne vi saa se over paa den anden side af floden til Myanmar - og som vores guide sagde: Paa Thailandssiden af graensen staar en stor Buddhafigur, paa Myanmarsiden; militaer...

En god - men lang - tur, og igen Thailand er en sjovt sted. Paa den udemaerkede meget brede landevej nordvest paa fra Chiang Mai, slutter vejen pludselig, og man maa koerer ca. 100 meter ad en hullet og tilsyneladende intermistisk grusvej, for at komme paa fortsaettelsen af landevejen paa den anden siden - de 100 meters naturlige fortsaettelse af vejen har ikke kunnet laves selv om vejen er mange aar gammel. Ggrund: Den private ejer af det jordstykke vil ikke saelge...(og der er jo heller ingen grund til at asfaltere omkoerslen).

Chiang Mai - templer og vand

Det nordlige Thailands hovedstad Chiang Mai (ca. 175.000 indbyggere) er en hyggelig by paa trods af stoerrelsen - vi bor inden for den gamle bymur, et omraade paa ca. 1,5 km x 1,5 km - og alene her er der 30 buddhistiske templer, saa der er guldornamenter og buddhafigurer nok til alle.

Vi tog dog foerst paa en tur op og ned ad Ping floden der loeber gennem byen - ikke den store oplevelse fordelt ud over de 2 timer, men hen under aften blev det da lys til et par haederlige billeder til samlingen.

Da vi synes de 30 templer var lige i overkanten at tage rundt til - selv om vi har 10 dage heroppe - bestilte vi en tur med en guide rundt til de 4 "vigtigste". De var alletiders tur, og baade Mads og Emil var meget interesseret i historien om hvordan den foerste Buddha blev...Buddha. Selv mange dage efter giver det opfoelgende spoergsmaal - der ind imellem kan vaere svaere at besvare helt korrekt, naar man nu ikke har vaeret buddhistisk munk de sidste 47 aar. Men det giver mange gode samtaler - om religion, liv og doed. Det er ogsaa interessant selvom man "kun" er 4 og 8 aar.

Thailand er ioevrigt et underligt sted - der er ikke mange lande hvor man moeder en mandlig guide der er mere feminin end de mest forfaengelige kvinder - og som hedder "Porn" til fornavn...uden at fortraekke en mine. Det var i Hua Hin.

Her i Chiang Mai hedder et kendt mellemklassehotel "Porn Ping" - de fleste marketingansvarlige i Europa ville nok advare mod navngivningen, men her er det altsaa et respektabelt hotel.

Har man en restaurant der udelukkende henvender sig til turister - og oveni koebet i en turistfaelde som Hua Hin, er der jo heller ingen grund til at ansaette bare en tjener der i det mindste forstaar et par engelske gloser, saa som tallene fra 1 til 5.... det er selvfoelige bare med til at goere turen sjovere, men ind imellem ogsaa lidt frustrerende, isaer naar det kombineres med thaiernes uvilje til at indroemme at de ikke forstaar, ogsaa bare lader som om, og nikker og smiler (Hint: Paa restauranter opdages det som regel naar maden kommer (den forkerte), eller den anden mulighed, ikke kommer).

Som I kan forstaa, er der store og uoverstigelige problemer herude....(not).

Det kolde Nord....

Ja tiden flyver afsted herude - og det er ikke julestress, der faar den til det. Vi er nu kommet til Chiang Mai, hvor der er hundekoldt - vi (naa ja, kun Gry) har flere gange haft en langaermet troeje paa om aftenen!! Her forventes der mange sympati-point derhjemme fra...

Men, det er nu meget behageligt, lidt som en dansk sommerdag - dog med lidt hoejere temperaturer i loebet af dagen.

Tiden her i Chiang Mai kommer primaert til at gaa med udflugter og ture rundt i byen, men vi har jo god tid, saa vi kan tillade os at have en masse "fridage" ogsaa. Detaljer foelger senere, men der kommer helt sikkert til at indgaa ord som "tempel", "grotter", "bjergstammer".