Fredag den 13. - kongen af gummistemplet

Ja, overskriften siger vist alt, og saa alligevel ikke. Men fredag den 13. april skulle vise sig at vaere netop det, den ogsaa blev for Tempelridderne for 700 aar siden - en moegdag.

Vi skulle med bus til Thailand fra Cambodia via det berygtede stykke vej fra Siem Reap til graensen - 150 km som tager 6 timer...skovvejene efter en megavaad foraarsmaaned derhjemme er lysaar bedre end dette stykke vej, som altsaa er en hovedfaerdselsaare i Cambodia!

Bussen viste sig at vaere af tvivlsom kvalitet, og eftersom der ikke var nogen bagageplads var al bagagen inde i selve bussen (se billedet...). Den var ogsaa lettere overbooket, saa en sad paa en roed plastikhavestol oppe ved chauffoeren (jow, han gjorde), og en anden stod paa trappen ved doeren...ved tissepauser maatte vi saa kravle hen over saederne og/eller bagagen for at komme ud og ind...

P.g.a. vejen var der en usigelig larm og normale mennesker ville have haft baade stoevmaske og nyrebaelte paa.

Endelig ved graensen begyndte problemer for alvor at blive alvorlige.

Dette er den korte udgave...Vi var rejst ind i Cambodia med drengene i Jasses pas (saa kunne vi spare usd 50 i visumgebyr) - ingen problemer. Jasse og drengene bliver stemplet ud af Cambodia, hvorefter der er en gaatur paa en lille km til den thailandske side (i 40 grader med fuld oppakning).

Da vi skal igennem visum/pascheck i Thailand - paa ungernes egne pas, da det er et krav i Thailand - kan drengene IKKE komme ind i Thailand, da de (i deres egne pas) ikke er stemplet ud af Cambodia..."jeg er kongen af gummistemplet, saa jeg bestemmer!" Megen parlamenteren frem og tilbage men sund fornuft bider ikke saadan paa en "immigration officer".

Saa Jasse og drengene (eller faktisk kun drengene, men vi syntes det var bedst, der var en voksen med...), maatte den lange tur tilbage til Cambodiasiden, for at faa et stempel ud i deres eget pas.

RIGTIGT GAETTET!

Det kunne de ikke faa - de var jo ikke rejst ind paa deres egne pas! ..."jeg er kongen af gummistemplet, saa jeg bestemmer!"Her var kaeden ved at ryge af, og der var efterhaanden gaaet naesten 2 timer, men der var ingen kaere mor, og eneste loesning var at faa overtalt en thailandsk "immigration officer" til at de skulle lukke dem ind.

Nu var det lige ved at vaere spaendende nok, hverken utilsloerede forsoeg paa at "betale for" stemplerne i passene af den kaere mand, eller et helt nyt visum til boernene hjalp.

Tilbage til Thailand - eller rettere udkanten af det forjaettede land...efter endnu en time, og mange telefonsamtaler for diverse "immigration officers" til, ja hvem?, forbarmede en af dem sig, og sagde vi kunne rejse ind paa Jasses pas 3 mand, og saa skulle vi ellers gemme drengenes egne pas LANGT vaek. Hallelujah, praise the Lord !

Bussen, der ventede paa os i Thailand (det var heldigvis en anden - og det var vejen ogsaa), havde nu staaet der i 3 timer med 35 mand, der var ved at vaere paent utaalmodige...vi holdt lige lidt lav profil de sidste 5 timers koersel til Bangkok.

Vi ankom til hotellet i Bangkok kl. 23.00, efter at vaere taget afsted fra Siem Reap kl. 07.00 - "kun" knap 5 timer forsinket.

Lortedag.

NB: Vi har saa vaeret paa den danske ambassade i Thailand (efter 4 dages venten p.g.a. helligdage...), for at hoere om det er et problem at komme UD igen, fordi man vist ikke maa rejse ind som vi har gjort...der var ingen endelig dom, men de mente ikke det ville give problemer...