Chiang Mai, stammer og naesten Myanmar (Burma)

Der er masser af organiserede ture fra Chiang Mai og isaer nord paa mod stammefolkene, Laos, Myanmar, elefantcamps, osv.

Tirsdag gik heldagsturen nord paa - der var flere stop paa turen, men vores primaere interesse var de forskellige bjergstammer og de kaempemaessige Chiang Dao Caves.

Sidstnaevnte er gigantiske sandstensgrotter, der straekker sig over 10 - 12 km med et virvar af "sidegrotter". Den stoerste er fornylig blevet elektrisk oplyst paa grund af dronningen besoeg, saa vi skulle ikke selv have lys med derned.

Det laengste af grotterne er som sagt naesten 12 km og man kan faktisk krydse igennem til Myanmar ad den vej (bort set fra at der ingen ilt er naar man kommer laengere ind) - midtvejs under bjerget ligger graensen, der dog ikke bevogtes af naturlige aarsager.

Det er desvaerre meget svaert at gengive grotterne og drypstensformationerne paa billeder.

Herefter gik turen videre nordvest paa til bjergstammerne, og selv om det vist ikke var foerste gang de fik turistbesoeg gav det et meget godt billede af deres liv og deres indbyrdes forskelligheder. Her skal der ikke lyde noget "stamme-kursus 1.0.1", blot at vi besoegte Hmongerne, hvor Emil var ved at blive optaget (billedet) - kvinden var ved at sy en traditionel jakke til sin soen, og hun synes Emil skulle proeve.

Karen Long Neck stammen skulle vaere til at kende fra de oevrige paa billederne ud fra navnet - bronzeringene om halsen vejer 5 kg....hos de voksne. Pigerne starter naar de er 3 aar, og der er ioevrigt ogsaa ringe om benene lige under knaeene som modvaegt...

Akha stammen er paa billederne repraesenteret ved denne lille pige med traditionel hovedbeklaedning.

Og saa er der tandpleje "hill tribe style" - denne dejlige dame er 59 aar gammel, men har alle sine taender, dog med en svag misfarvning fra 50 aars (!) tykning af den ioevrigt lettere euforiserende "betelnut", der tykkes efter hvert maaltid.

Fra et udsigtspunkt taetved kunne vi saa se over paa den anden side af floden til Myanmar - og som vores guide sagde: Paa Thailandssiden af graensen staar en stor Buddhafigur, paa Myanmarsiden; militaer...

En god - men lang - tur, og igen Thailand er en sjovt sted. Paa den udemaerkede meget brede landevej nordvest paa fra Chiang Mai, slutter vejen pludselig, og man maa koerer ca. 100 meter ad en hullet og tilsyneladende intermistisk grusvej, for at komme paa fortsaettelsen af landevejen paa den anden siden - de 100 meters naturlige fortsaettelse af vejen har ikke kunnet laves selv om vejen er mange aar gammel. Ggrund: Den private ejer af det jordstykke vil ikke saelge...(og der er jo heller ingen grund til at asfaltere omkoerslen).