Shop Amok (igen...)

Inden den famoese tur fra Cambodia til Bangkok, blev der selvfoelgelig tid til lidt mere tempelkiggeri, og det var en rigtig god tur - og det var isaer godt at vi tog en fridag ind imellem. Selvom vi blev koert rundt til templerne, er de altsaa store, og der bliver travet nogen kilometer.

Tilbage i Bangkok - denne gang paa "Den jyske Ambassade" (Jysk Rejsebureaus hotel, der er paent fyldt op med danskere paa vej paa tur, eller paa vej hjem). Det var faktisk hyggeligt og der bliver udvekslet tips og tricks i faellesomraaderne.

Som naevnt tidligere maatte vi vente paa at ambassaden skulle aabne (lukket paa grund af helligedage). Saa vi brugte det meste af tiden i Bangkok paa vores allesammens afgud: Shopping (nej ikke shipping, Michael Bergh...) - og der er naeppe et bedre sted end Bangkoks stormagasin/markedsplads/biografkompleks/endnu mere - MBK.

Saa der blev tilfoejet et par kilo til bagagen hjem (igen) - desvaerre er det vist ikke kun bagagen, der har faaet tilfoejet et par kilo, men paa den lyse side taeller jo, at man ikke skal betale for "personlig" overvaegt i flyveren... ;o)

Billederne:

Stemningsbilleder fra andendagen af Angkor Wat eventyret, samt familien Hejlesen paa vej med faergen til Koh Chang, hvor vi er nu.

Fredag den 13. - kongen af gummistemplet

Ja, overskriften siger vist alt, og saa alligevel ikke. Men fredag den 13. april skulle vise sig at vaere netop det, den ogsaa blev for Tempelridderne for 700 aar siden - en moegdag.

Vi skulle med bus til Thailand fra Cambodia via det berygtede stykke vej fra Siem Reap til graensen - 150 km som tager 6 timer...skovvejene efter en megavaad foraarsmaaned derhjemme er lysaar bedre end dette stykke vej, som altsaa er en hovedfaerdselsaare i Cambodia!

Bussen viste sig at vaere af tvivlsom kvalitet, og eftersom der ikke var nogen bagageplads var al bagagen inde i selve bussen (se billedet...). Den var ogsaa lettere overbooket, saa en sad paa en roed plastikhavestol oppe ved chauffoeren (jow, han gjorde), og en anden stod paa trappen ved doeren...ved tissepauser maatte vi saa kravle hen over saederne og/eller bagagen for at komme ud og ind...

P.g.a. vejen var der en usigelig larm og normale mennesker ville have haft baade stoevmaske og nyrebaelte paa.

Endelig ved graensen begyndte problemer for alvor at blive alvorlige.

Dette er den korte udgave...Vi var rejst ind i Cambodia med drengene i Jasses pas (saa kunne vi spare usd 50 i visumgebyr) - ingen problemer. Jasse og drengene bliver stemplet ud af Cambodia, hvorefter der er en gaatur paa en lille km til den thailandske side (i 40 grader med fuld oppakning).

Da vi skal igennem visum/pascheck i Thailand - paa ungernes egne pas, da det er et krav i Thailand - kan drengene IKKE komme ind i Thailand, da de (i deres egne pas) ikke er stemplet ud af Cambodia..."jeg er kongen af gummistemplet, saa jeg bestemmer!" Megen parlamenteren frem og tilbage men sund fornuft bider ikke saadan paa en "immigration officer".

Saa Jasse og drengene (eller faktisk kun drengene, men vi syntes det var bedst, der var en voksen med...), maatte den lange tur tilbage til Cambodiasiden, for at faa et stempel ud i deres eget pas.

RIGTIGT GAETTET!

Det kunne de ikke faa - de var jo ikke rejst ind paa deres egne pas! ..."jeg er kongen af gummistemplet, saa jeg bestemmer!"Her var kaeden ved at ryge af, og der var efterhaanden gaaet naesten 2 timer, men der var ingen kaere mor, og eneste loesning var at faa overtalt en thailandsk "immigration officer" til at de skulle lukke dem ind.

Nu var det lige ved at vaere spaendende nok, hverken utilsloerede forsoeg paa at "betale for" stemplerne i passene af den kaere mand, eller et helt nyt visum til boernene hjalp.

Tilbage til Thailand - eller rettere udkanten af det forjaettede land...efter endnu en time, og mange telefonsamtaler for diverse "immigration officers" til, ja hvem?, forbarmede en af dem sig, og sagde vi kunne rejse ind paa Jasses pas 3 mand, og saa skulle vi ellers gemme drengenes egne pas LANGT vaek. Hallelujah, praise the Lord !

Bussen, der ventede paa os i Thailand (det var heldigvis en anden - og det var vejen ogsaa), havde nu staaet der i 3 timer med 35 mand, der var ved at vaere paent utaalmodige...vi holdt lige lidt lav profil de sidste 5 timers koersel til Bangkok.

Vi ankom til hotellet i Bangkok kl. 23.00, efter at vaere taget afsted fra Siem Reap kl. 07.00 - "kun" knap 5 timer forsinket.

Lortedag.

NB: Vi har saa vaeret paa den danske ambassade i Thailand (efter 4 dages venten p.g.a. helligdage...), for at hoere om det er et problem at komme UD igen, fordi man vist ikke maa rejse ind som vi har gjort...der var ingen endelig dom, men de mente ikke det ville give problemer...

Angkor What?

Angkor Wat...eller rettere byen Siem Reap, hvorfra man tager ud til alle de mange tempelkomplekser. Listen over "must-see" templer er temmelig lang og lidt uoverskuelig, men vi har da faaet koebt et 3 dages adgangskort.

I gaar (mandag) gik det saa afsted i tuk-tuk rundt til Angkor Wat og Ta Promh (til alle jer kulturloese er det, det overgroede tempel, hvor noget af "Tomb Raider" er optaget) samt et par "smaa-templer" undervejs. Det er sjovt som man bliver kraevede i en fart, da disse "smaatempler" ville vaere hovedattraktioner alle andre steder...

Vi ved vi ikke naar dem alle - det er der vist ingen der goer - saa vi har valgt ud, og holder "fridag" idag, inden vi tager det meste af dagen igen i morgen. Det er ganske haardt at trave rundt i godt 35 graders varme - vi har vaeret rigtigt dygtige og er kommet paa noget naer den varmeste tid af aaret.

Idag - paa vores fridag - har vi dog vaeret ude at se nogle miniaturemodeller af templerne. Meget sjovt, og giver et godt overblik - som er lidt svaert at faa mellem alle stenene (og de andre turister).

Billederne:

2 foerste fra Ta Promh templet, der er blevet opslugt af regnskoven

Paa vej til Angkor Wat (vi er ikke de eneste paa besoeg den dag, men naar man foerst er fremme er der god plads - det er STORT).

Arbejdere paa vej til arbejde i tempelomraadet - tror lastbilen er produceret samtidig med Angkor Wat selv.

Flying to Cambodiiiiaaaa (eller med bus faktisk)

Kendere vil spotte den utilsloerede hyldest til vores allesammens Kim Wilde - resten maa lide paa uvidenhedens ubarmhjertige alter.

Men turen gik med bus - og ikke fly - til Cambodia - ingen problemer; superbus, hjaelp ved graensen til at fremskynde processen (ogsaa kendt som "petty corruption").

Som Saigon var Phnom Penh heller ikke nogen stor byoplevelse, men absolut besoeget vaerd, og turistghettoen ved floden er ganske charmerende. Paa den gode stemnings side var turene til Royal Palace og Silverpagoda - pagode med diamantbesat (over 2000 stk....) guldbuddah blandt andet. Meget imponerende og godt at Pol Pot tosserne "kun" fik has paa 60% af de religioese genstande herfra...

Paa den knap saa hyggelige side - ja rigtigt gaettet; igen Pol Pot tosserne - var det lille kig ind i Pol Pots uhyrligheder, som man faar ude ved Killing Fields, og forhoersfaengslet S-21 (den er den diplomatiske betegnelse).

Ingen historietime her, men 17.000 mand - og kvinder, boern og babyer - blev likvideret paa Killing Fields efter afsluttet tortur i S-21. Knogler og toej stikker op af jorden i de ikke udgravede grave, mens godt 8.500 kranier er udstillet. Men det er selvfoelgelig ikke meget (jo, det er) i forhold til de 2 millioner, der doede under Pol Pots forsoeg paa at skabe et Maoistisk-kommunistisk landbrugssamfund.

Et stk. syg stodder, ham Pol Pot.

Vi tog boernene med ud at se Killing Fields (efter lidt rekognosering), men ved besoeget paa S-21 maatte vi afsted paa skift. Derudover de saedvanlige stoevsugninger af markeder og varehuse - dog med forbloeffende lidt effekt.

Efter et par dage her gik turen - igen med bus - til Siem Reap, hvor Angkor Wat jo ligger. Naturligvis mere herom senere.

Billederne:

Monumentet hvor de ca. 8.500 kranier er udstillet ved Killing Fields.

Emil giver Jasse massage efter en haard dag.

Mads og Emil med en af deres yndlingsbeskaeftigelser: Pool (de er ved at vaere paent gode...).

Silverpagoda (hedder saadan p.g.a. sine 5.000 soelvklinker der daekker gulvet (1 kg. stykket).

Ho Chi Minh City (Saigon)

Efter endnu en tur med nattogsekspressen sydpaa, ankom vi rettidigt (ta' den DSB) til Saigon - kl. 05.20. Heldigvis havde vi booket hotel i forvejen og sikret os at vi kunne faa vaerelset med det samme - saa det var bare paa hovedet i seng for os alle 4.

Lettere groggy tog vi paa bytur og saa paa butikker, og som om det ikke var nok i Hoi An, skulle Gry liiigee have et par silkekreationer med i rygsaekken - men de var nu ogsaa rigtigt flotte og sikkert ogsaa meget moderne...

De egentlige oplevelser - ud over jaevnt kaotisk trafik - kom med turen til Cu Chi Tunnelerne - en god tur, og paa billedet fornemmes maaske hvor smaa tunnelerne er (Emil kan lige noejagtigt staa oprejst). Vildt at taenke paa at de rent faktisk boede dernede under jorden.

Paa vejen hjem blev Jasse sat af ved War Remnant Museum (museum for kinesernes og amerikanernes krigforbrydelser - der er ingen om vietnamesernes...). Men det var nu alligevel interessant, og viser med al tydelighed, at krig er en ulaekker affaere (og derfor var museet heller ikke noget for boern).

Saigon var ikke det store sus rent bymaessigt, men tunnelbesoeget var det hele vaerd.

Billederne:

Mads og Emil i Cu Chi tunnelerne (taget med blitz - der er naesten komplet moerkt)

Mads paa vej ned i en af de oprindelige nedgange til tunnelerne (ved dem man kan komme ned i er indgangen lavet stoerre).

Mads og Emil leger paa en amerikansk tank, der faldt for en hjemmelavet anti-tankmine.

Hverdagstrafik i Saigon