torsdag, januar 25, 2007

Flere billeder fra Koh Li Pe





Lidt billeder her fra Koh Li Pe...Mads har fundet en stor muslingeskal, Emil holder vagt paa klipperne, familien Hejlesen venter endnu engang paa (mere) mad, og Mads har faaet en ny italiensk ven, og de to har rottet sig sammen og begravet Emil...

Vi laver ikke alverden og det er noejagtigt hvad vi har brug for - vi regner med at blive mindst 3 uger i alt her paa oeen, hvor der ogsaa er et par danske legekammerater til ungerne.

Bade, solbade, snorkle, spise, laese, skole (Mads), ligge i haengekoeje - meget mere bliver det ikke til... ;o)

onsdag, januar 17, 2007

Koh Li Pe - paa graensen til Malaysia




Billeder: Emils morgenbord til hans foedselsdag, stemningsbillede fra stranden hvor vi bor, og unger der slapper af paa vores veranda (Gry laeser historie for dem).

Saa er vi landet paa rette hylde igen. Den lille oe Koh Li Pe paa graensen til Malaysia er en perle lige efter vores hoved - tilpas oede og tilpas med "faciliteter". Vandet er varmt (paanaer det i bruseren), sigtbarheden er vel 10 til 15 meter, og der kan snorkles fra stranden til fine koraller og masser af fisk - ikke mindst "Nemo-fisk" er der mange af her taet paa land. Fantastisk.

Vi har efter et par dage her fundet en fin bungalow hvor vi kan vaere alle fire - 300 baht per nat (en halvtredser), men saa er der ogsaa kun stroem fra kl. 18 til kl. 08 (saa kan fanen koere mens man sover). Men det betyder at vi maaske kan hente lidt ind paa de alt for mange penge vi hidtil har brugt i Thailand.

Imorgen er der jo en der bliver 5 aar og han kan naesten ikke vente...vi fejrer ham paa behoerig vis med lys i (pande)kagen til morgenmaden, og vi har overtalt en restaurant til at taende for generatoren (vi betaler benzinen) saa vi kan se "Open Season" paa DVD til frokost.

Internet er lidt sporadisk og vores kortlaeser er delvist i stykker, saa det bliver uden billeder, men de skal nok komme senere.

lørdag, januar 13, 2007

Quick Update - ny update den 25. januar




Vi sidder nu og venter paa speedbaaden der skal tage os til Ko Li Pe taet paa den malaysiske graense. Vi har haft 10 superdage her paa Koh Hai, 5 dage i luksus og 5 dage primitivt - men dejligt med krystalklart vand, koraller og akvariefisk at se paa, bare ved at snorkle fra stranden. Her paa oeerne er der daarlige internetforbindelser (naar de er der), til gengaeld er de rigtigt dyre (denne koster 50 kr. i timen...).

Saa bare denne update herfra saa alle ved vi har det godt - vi haaber at finde et sted at vaere 2 til 3 uger paa Koh Li Pe, hvis det er lige saa dejligt som vi tror.

Lidt billeder fra Koh Hai og Koh Li Pe. De 2 foerste er afslapning paa Koh Hai, det sidste er udsigten fra Mountain Resort paa Koh Li Pe, hvor vi boede de foerste 2 naetter.

tirsdag, januar 02, 2007

Godt nytaar til alle




Rigtigt godt nytaar til alle der laeser paa denne blog - det er dejligt at der er nogen der gider laese det vi skriver, og rigtigt dejligt at faa et par kommentarer en gang imellem, ligesom den jaevne stroem af emails i vores indbokse ogsaa varmer rigtig meget herude.

Naa ja, saa flyver tiden igen og der er gaaet en uge siden sidst - ungerne fik lov at checke ud fra hospitalet den 26. december med en god stor pose fuld af medicin - som de stadig gaar og bruger af, men vi betragter dem nu som raske.

Vi fik chartret en bil via forsikringen og blev koert direkte til hotellet paa Koh Lanta, en tur paa ca. 5 timer. Hotellet ligger meget afsides paa sydspidsen, hvilket er helt ok - der er en dejlig pool og bungalow'ene er ogsaa udemaerkede, men "highly overpriced", og den manglende styring her er naermest grinagtig - lidt aergerligt naar vi nu for en gangs skyld betaler for noget ekstragodt. Mange guesthouses vi har boet paa, til en sjettedel af prisen, har vaeret mere professionelle.

Men vi nyder det nu alligevel, og skal allerede videre imorgen - vi har besluttet at se naermere paa nogle af de mindre oeer i Trang-provinsen her syd for Koh Lanta, og foerste stop bliver Koh Ngai (el. Koh Hai hedder den ogsaa nogle gange) - andre paa listen er Koh Muuk, Koh Libong, og endelig Koh Li Pe som har ligget laenge paa listen, men som ligger lidt langt ude... nu maa vi se.

Koh Ngai er kun ca. 2 x 4 km, saa der er ikke det store udvalg af overnatningsmuligheder, og vi har booket noget der er lidt for dyrt de foerst par dage, for ikke at staa uden tag over hovedet og ingen mulighed for at komme videre - vi har chartret en longtailboat som sejler os fra sydspidsen af Koh Lanta (ellers skulle vi foerst koere til den nordlige ende, for at sejle hele turen tilbage og saa foerst kurs mod Koh Ngai).

Vi forventer maaske nok at internetforbindelserne og -mulighederne bliver ringere jo mindre oeerne bliver, saa det kan godt vaere der kommer til at gaa lidt laengere mellem indlaeggene.

Og nej, vi har ikke maerket noget til bomberne hernede - vi er over 800 km fra Bangkok, og bevaeger os nu laengere vaek ;o)

Et par stemningsbilleder fra poolen, og udsigten fra den og restauranten ved aftentide her paa Dream Team Resort (...what a name...) - og ungerne i modlys.