Billeder af drengene

Paa utallige opfordringer... ;o)

Skorpioner og trebenede hunde

Ranong har vist sig som en positiv overraskelse - saadan en (en overraskelse, altsaa) fik vi ogsaa da vi gik hjem i gaar aftes, hvor "faetteren" her ovenfor spankulerede omkring paa en lille parkeringsplads her midt i byen...vi checkede lige en ekstra gang under sengen inden vi lagde os til at sove...

Aah jo, og saa er der den lidt ynkelige trebenede hund som dog er ren og paen - og har en ejer, hvilket ikke gaelder for de skravlede og megaulaekre hunde, der strejfer omkring ved markedet - yak!

Men Ranong er nu meget hyggelig, men vi glaeder os ogsaa til at komme til Bangkok, hvor vi haaber at komme til at se og opleve lidt denne gang.

Emil tilbage paa hospitalet...

Ja, saa fik vi ikke lige den afslutning paa opholdet paa Koh Phayam som vi havde haabet paa. Torsdag allersidst paa eftermiddagen faldt Emil ned fra en traestamme, han og Mads legede paa. Tilsyneladende tilforladeligt, men armen "hang" maerkeligt og han kunne ikke bevaege den og det gjorde meget ondt. "Braekket" var den umiddelbare konklusion, men der var ikke rigtigt nogen haevelse, og da det eneste vi kunne goere var at vente til naeste dag (det var ved at blive moerkt, saa der var ingen der ville sejle til fastlandet).

Emil blev installeret i sengen og en australsk fysioterapeut, der tilfaeldigvis boede paa stedet, checkede Emils arm senere og mente ikke, der var noget dramatisk brud, men der kunne godt vaere et mindre (f.eks. paa langs). Det blev en lang nat hvor ingen sov ordentligt.

Naeste dag var der ingen aendring, og vi charterede en longtail boat, saa vi kunne komme til Ranong paa fastlandet og faa taget roentgenbilleder. Vi ville ikke vente paa faergen, da vi saa foerst ville vaere fremme ved 17-tiden, og ikke mindst skulle med motorcykel paa ujaeve "veje" med Emil for at komme til molen - eneste transportform paa oeen, og en tur paa 6 km...

Sikke en sejltur - eller tur i det hele taget. Vi checkkede ud og tog alle vores pakkenelliker med, og havet var da heldigvis fladt, men vores bagdele blev godt flade. Solen stod ned i middagsheden de foerste halvanden time og kort foer land stod det ned i staenger saa vi var gennembloedte (og vores bagage ligesaa).

Hentet ved molen 15 km syd for Ranong af en pick up truck, hvor vi sad paa ladet sammen med bagagen - Emil dog inde i bilen (hvis I planlaegger at aabne en pick up truck fabrik, saa laeg den her i Thailand, for de har mindst en allesammen - saadan foeles det i hvert tilfaelde).

Emil og Gry blev sat af ved hospitalet og Mads og Jasse tog paa hoteljagt.

Hurtigt ekspedition paa hospitalet og roentgenbilledet viste heldigvis ikke noget brud...hip hip (det havde naesten vaeret for meget). Emil har faaet en slynge til armen og den obligatoriske pose medicin (3 slags...utroligt). En uges hvile til armen, der dog allerede kan bruges lidt igen.

Da vi havde planlagt at vaere paa Koh Phayam til den 26. februar, havde vi allerede togbilletter til Bangkok, saa vi bliver nu i Ranong i 3 dage. Det er en lille by, der ikke ser mange blivende turister (dem der kommer tager enten direkte til oeerne eller et smut over graensen til Myanmar for at faa 30 dage paa visakontoen, naar de tager tilbage til Thailand).

Her er faktisk meget hyggeligt (byen har ca. 25.000 indbyggere), og det foeles som om de alle kender "familien med den roedhaarede dreng med slyngen". Ranong er ikke gearet i forhold til turister - alle butikker er primaert for de lokale, saa der er ikke det saedvanlige turistragelse (kun thai-kineserragelse...) og generelt meget rimelige priser. Ungerne er f.eks. lige blevet klippet (og flot klippet ovenikoebet) for kr. 10 - for dem begge...

Selvom historien endte godt med Emils arm var der en noget trykket stemning undervejs - en lyst til at taget foerste flyver hjem. Godt vi har aftalt ikke at tage den slags beslutninger uden en vis karensperiode...det plejer jo at lysne igen, saa den 26. gaar turen videre til Bangkok til sightseeing og planlaegning af resten af turen.

Billederne:

Paa vej i longtailboat til Ranong. Emil med hjemmelavet slynge. I baggrunden et fransk par og deres dejlige pige Blanche (som vi ogsaa havde moedt paa Koh Li Pe, og de er ogsaa her i Ranong nu).

Emil har faaet ny slynge paa hospitalet - venter paa udlevering af den obligatoriske medicin.

Frokost paa det lokale marked i Ranong - en hovedret til hver og halvanden liter vand: Kr. 18,00 - saa er der raad til is senere...

Koh Phayam

Vi hygger os rigtigt meget paa Koh Phayam, som vi tog direkte til fra Ao Nang (Krabi). Da vi havde vaeret over graensen til Malaysia og kommet tilbage til Ao Nang, var der saa fyldt med mennesker at det ikke lige var det vi soegte efter, saa vi droppede ogsaa Khao Sok nationalparken og tog direkte til Ranong. Fra Ranong tog vi baaden til Koh Phayam, som er et dejligt stille sted - ingen biler bl.a.

Vi bor i en rigtig fin bungalow - stor, ny og ren - paa en strand der er ca. 3 km lang. Naar der er "fyldt" op paa stranden er der vel 25 mennesker fordelt paa de 3 km, saa der er plads nok.

Paa det andet billede er vi landet midt i den aarlige oe-fest - det var rigtigt hyggeligt, med god gang i den og med deltagelse af hele oeen (der har byfesten i Sabro noget at laere...).

Vi bliver her til den 26. februar, hvor vi tager nattoget (fra Chumpon) til Bangkok, hvor vi saa haaber at naa lidt af den sightseeing vi ikke naaede sidst, p.g.a. sygdom. Her skal vi ogsaa have planlagt turen videre til Cambodia - samt et par smaature ud af Bangkok.

Det foerste billede er spisning paa gadekoekkener i Ao Nang, og det sidste er ungerne (incl. Tilde fra Hornslet) der leger paa stranden mest solen overvejer at gaa ned endnu engang.

Flei Lei Wi Fi

Det er det sjoveste mad i Thailand - Fried Rice with Fish, men eftersom de fleste thaier ikke rigtigt kan sige S-lyd og "R" bliver til "L", saa er det kosteligt at hoere dem gentage bestillingen... og til evt. Thailandsrejsende saa betyder "I" (engelsk "I"), Ice....det tager lidt tid at laere men er ganske sjovt.

Vi er nu igen havnet i Ao Nang - der er rigtigt mange flere mennesker end i december, og de tale naesten alle svensk...det er lidt som Tenerife - udemaerket for 14 dage, men ikke lige det vi soeger paa denne tur, og noget af en omvaeltning fra det rolige Koh Li Pe.

Vi tog fra Li Pe for at faa lavet nyt visum (et smut til Malaysia i 10 min. og saa ind i Thailand igen) - hvis ikke vores visum havde vaeret ved at udloebe, var vi nok aldrig kommet derfra. Og isaer ungerne syntes vi bare skulle tage tilbage dertil, men efter lange overvejelser har vi valgt at tage videre.

Den planlagte tur til Khao Sok nationalpark bliver droppet da Grys knae ikke har det saa godt for tiden, og saa kan vi nok ogsaa naa til Koh Phayam og moede Bjoern og Anette (og Tilde og Ane), som vi moedte paa Li Pe - det ser vi meget frem til.

Vi haaber at komme afsted soendag - og tidligt nok til at vi kan naa faergen fra Ranong kl. 14.00, men det er en lang koeretur til Ranong - ogsaa selvom vi vaelger luksusudgaven og chartrer en taxa (til ca. kr. 600).

Emil gjorde sig ioevrigt bemaerket med et par guldkorn i gaar - da Jasse ikke er blevet barberet nogle dage spurgte han mens han koerte haanden over Jasses hage: "Er det kaktus...?". Gry er nu saa langhaaret, at hun mange dage har rottehaler, saa spoergsmaalet loed naturligvis: "Er der rotter i halerne?".

Huse og husbyggeri...

Ovenfor ser I vores 2 nuvaerende huse - det ene er nu ved at blive bygget i Sabro og det andet bor vi i paa Koh Li Pe (ja her er vi stadig). I maa selv gaette hvilket der hoerer til hvor...

FBA Huse er nu gaaet igang med byggeriet (lidt for tidligt, men det er jo bedre end det modsatte...), og det er rigtigt dejligt at taenke paa at huset nu er undervejs, og forhaabentligt staar klar til juli.

Her paa Koh Li Pe er vores Thailandsvisum ved at loebe ud, og den 8. februar tager vi baaden til Satun helt i syd, for at snige os over graensen til Malaysia i et par minutter, for derefter at tage tilbage til Thailand, med 30 friske visumdage i passene.

Saa gaar turen mod Khao Sok nationalparken, der ligger et stykke nord for Krabi. Her er det meningen vi bruger et par dage, inden turen gaar videre til Koh Phayam - ligeledes her paa Andamanerkysten, men helt oppe nord paa, taet paa den burmesiske (eller myanmarske...) graense.

Hvis det gaar som praesten praediker, saa bliver vi der et par uger, inden turen gaar til Bangkok for at planlaegge rejsen til Cambodia, og for at tage et smut til River Kwai, hvor der ogsaa skulle vaere et kloster, hvor de har tigre, som man kan klappe og (for de helt smaa) sidde paa...mere herom senere, hvis vi ikke bliver aedt.