Start spreading the news...

...we're leaving today (eller rettere efter midnat). Anyways, familien Hejlesen er for alvor ved at logge af for denne gang - vi sidder nu i Bangkok (kedelige) Lufthavn og venter paa en flyverimaskine fra Finnair.

Vi kom igennem immigration uden de store problemer, og det var en sten fra vores hjerte, da dette havde haengt som en moerk sky over os, siden den famoese indrejse til Thailand fra Cambodia (jf. tidligere indlaeg).

Saa nu kan vi bare taelle timerne (der er nok af dem) til vi lander i Koebenhavn, og det foerste moede med civilisationen i 8 maaneder og 1 uge. PH henter os, og saa haaber vi soebrisen i Vejby kan lynkurere vores jet-lag.

Saa vi ses lige om lidt - vi glaeder os afsindigt til at komme hjem!

Tanker om tal - og andet rod

Ja undskyld - dette indlaeg er saa ikke skrevet fra Danmark, men stadig fra Koh Chang.

Vi har nu vaeret afsted i 240 dage, og det betyder at:

- vi har indtaget omkring 700 maaltider paa diverse restauranter (vel at maerke gange 4 hvis der taelles enkeltvist).

- og det betyder igen, at vi har "ventet paa mad" i sammenlagt 5 dage (120 timer)...

- vi er sluppet for at udfoere 70 timers rengoering derhjemme...

Dagens tal er ioevrigt: En halv. Det er antallet af hjerneceller paa den thai-"arkitekt" der har indrettet vores eller udemaerkede badevaerelse (paa hotellet, altsaa).

Paa trods af god plads, staar toilettet 6-7 cm inde under vasken...saa man skal sidde lidt til den ene side, og man skal raekke ind under vasken for at traekke ned.

Der er 2 stk. toiletrulleholdere - ingen af dem kan naaes fra toilettet (de sidder hhv. under vasken og i halvanden meters hoejde over vasken...).

Bruseren - med det dejligt varme vand - er placeret saa det sproejter ud over hele (paa trods af masser af plads til den henne i ende af rummet). Haandklaedeholderen sidder saa til gengaeld stort set inde under bruseren...

Ja, vi har det haardt, men vi har set utroligt meget tankeloest byggeri herude - haaber ikke FBA Huse har for mange thaier i folden (ikke for at generalisere - men det er nu svaert at lade vaere).

Billederne:

2 unger, der bliver ved med at foelge efter os - tror vi bliver noedt til at tage dem med hjem.

Koh Chang

Her sker ingenting. Og dog.

Vi har nu vaeret 2 uger paa Koh Chang, og vi er temmelig dus med swimmingpoolen, og de omkringliggende restauranter.

Der er med andre ord doemt afslapning foer hjemrejse, og dagene gaar stille og roligt med at svoemme, dase, spise og lidt shopping.

Emil har lavet en nedtaellingskalender til hjemrejsedatoen, og der bliver krydset af hver dag. Hans dag slutter hver dag med "nu vil jeg vil altsaa gerne hjem til Danmark", og det udtrykker nok meget godt hvordan vi har det. Stod flyveren uden for hotellet nu, hoppede vi ombord, men indtil den 12. maj, maa vi lide i stilhed ved swimmingpoolen.

Naeste indlaeg kunne meget vel blive skrevet fra Danmark - saa vi ses snart.

Shop Amok (igen...)

Inden den famoese tur fra Cambodia til Bangkok, blev der selvfoelgelig tid til lidt mere tempelkiggeri, og det var en rigtig god tur - og det var isaer godt at vi tog en fridag ind imellem. Selvom vi blev koert rundt til templerne, er de altsaa store, og der bliver travet nogen kilometer.

Tilbage i Bangkok - denne gang paa "Den jyske Ambassade" (Jysk Rejsebureaus hotel, der er paent fyldt op med danskere paa vej paa tur, eller paa vej hjem). Det var faktisk hyggeligt og der bliver udvekslet tips og tricks i faellesomraaderne.

Som naevnt tidligere maatte vi vente paa at ambassaden skulle aabne (lukket paa grund af helligedage). Saa vi brugte det meste af tiden i Bangkok paa vores allesammens afgud: Shopping (nej ikke shipping, Michael Bergh...) - og der er naeppe et bedre sted end Bangkoks stormagasin/markedsplads/biografkompleks/endnu mere - MBK.

Saa der blev tilfoejet et par kilo til bagagen hjem (igen) - desvaerre er det vist ikke kun bagagen, der har faaet tilfoejet et par kilo, men paa den lyse side taeller jo, at man ikke skal betale for "personlig" overvaegt i flyveren... ;o)

Billederne:

Stemningsbilleder fra andendagen af Angkor Wat eventyret, samt familien Hejlesen paa vej med faergen til Koh Chang, hvor vi er nu.

Fredag den 13. - kongen af gummistemplet

Ja, overskriften siger vist alt, og saa alligevel ikke. Men fredag den 13. april skulle vise sig at vaere netop det, den ogsaa blev for Tempelridderne for 700 aar siden - en moegdag.

Vi skulle med bus til Thailand fra Cambodia via det berygtede stykke vej fra Siem Reap til graensen - 150 km som tager 6 timer...skovvejene efter en megavaad foraarsmaaned derhjemme er lysaar bedre end dette stykke vej, som altsaa er en hovedfaerdselsaare i Cambodia!

Bussen viste sig at vaere af tvivlsom kvalitet, og eftersom der ikke var nogen bagageplads var al bagagen inde i selve bussen (se billedet...). Den var ogsaa lettere overbooket, saa en sad paa en roed plastikhavestol oppe ved chauffoeren (jow, han gjorde), og en anden stod paa trappen ved doeren...ved tissepauser maatte vi saa kravle hen over saederne og/eller bagagen for at komme ud og ind...

P.g.a. vejen var der en usigelig larm og normale mennesker ville have haft baade stoevmaske og nyrebaelte paa.

Endelig ved graensen begyndte problemer for alvor at blive alvorlige.

Dette er den korte udgave...Vi var rejst ind i Cambodia med drengene i Jasses pas (saa kunne vi spare usd 50 i visumgebyr) - ingen problemer. Jasse og drengene bliver stemplet ud af Cambodia, hvorefter der er en gaatur paa en lille km til den thailandske side (i 40 grader med fuld oppakning).

Da vi skal igennem visum/pascheck i Thailand - paa ungernes egne pas, da det er et krav i Thailand - kan drengene IKKE komme ind i Thailand, da de (i deres egne pas) ikke er stemplet ud af Cambodia..."jeg er kongen af gummistemplet, saa jeg bestemmer!" Megen parlamenteren frem og tilbage men sund fornuft bider ikke saadan paa en "immigration officer".

Saa Jasse og drengene (eller faktisk kun drengene, men vi syntes det var bedst, der var en voksen med...), maatte den lange tur tilbage til Cambodiasiden, for at faa et stempel ud i deres eget pas.

RIGTIGT GAETTET!

Det kunne de ikke faa - de var jo ikke rejst ind paa deres egne pas! ..."jeg er kongen af gummistemplet, saa jeg bestemmer!"Her var kaeden ved at ryge af, og der var efterhaanden gaaet naesten 2 timer, men der var ingen kaere mor, og eneste loesning var at faa overtalt en thailandsk "immigration officer" til at de skulle lukke dem ind.

Nu var det lige ved at vaere spaendende nok, hverken utilsloerede forsoeg paa at "betale for" stemplerne i passene af den kaere mand, eller et helt nyt visum til boernene hjalp.

Tilbage til Thailand - eller rettere udkanten af det forjaettede land...efter endnu en time, og mange telefonsamtaler for diverse "immigration officers" til, ja hvem?, forbarmede en af dem sig, og sagde vi kunne rejse ind paa Jasses pas 3 mand, og saa skulle vi ellers gemme drengenes egne pas LANGT vaek. Hallelujah, praise the Lord !

Bussen, der ventede paa os i Thailand (det var heldigvis en anden - og det var vejen ogsaa), havde nu staaet der i 3 timer med 35 mand, der var ved at vaere paent utaalmodige...vi holdt lige lidt lav profil de sidste 5 timers koersel til Bangkok.

Vi ankom til hotellet i Bangkok kl. 23.00, efter at vaere taget afsted fra Siem Reap kl. 07.00 - "kun" knap 5 timer forsinket.

Lortedag.

NB: Vi har saa vaeret paa den danske ambassade i Thailand (efter 4 dages venten p.g.a. helligdage...), for at hoere om det er et problem at komme UD igen, fordi man vist ikke maa rejse ind som vi har gjort...der var ingen endelig dom, men de mente ikke det ville give problemer...